6/5 Leipzig,

Min baggrundsviden om Leipzig maa betragtes som saerdeles mangelfuld, det eneste jeg ved om byen er, at den er en af de stoerre byer i det oestlige Tyskland. Jeg traeder fra Leipzig Hbf og bliver moedt af en naermest sommerlun atmosfaere. Det er varmt, skyfrit og folk vader rundt i noget, der er paa graensen til sommertoej. Jeg taenker ikke saa meget paa, hvad jeg gerne vil se og hvad jeg gerne vil opleve; det maa komme lidt hen ad vejen. Efter et par og hundrede skridt finder jeg ind frem til en af byens mange hovedgader. Meget af tiden gaar bare med at gaa og indsnuse de umiddelbare indtryk. En ting der specielt springer i oejnene er en goejler paa gaden, der staar og danser med en violinspillende marionet dukke. Han har skrevet paa et skilt, at han er paa cykeltur rundt i Europa sammen med sin marionetdukke. Leipzig er som saa mange andre tyske byer, fyldt med store kirker og klostrer. Udover det har den de klassiske storbys butikker og diverse turistfaelder. Tiden flyver afsted og det begynder at blive sent. Det er ikke faldet mig ind foer nu, at turister normalt indlogerer sig paa hostels eller hoteller og har dette som sin sikre base. Det er som om, at jeg foerst paa dette tidspunkt bliver klar over, at jeg er alene afsted paa rejse i Europa. Der er ingen andre til at tage initiativerne, ingen andre til at beslutte noget for mig.. intet vil ske medmindre, at jeg selv beslutter noget og tager handling. Jeg vender tilbage til goegleren for at faa noget inspiration til nattens overnatning. Han har imidlertidig faaet selvskab af en begejstret tilskuer. Jeg lister mig over og forsoeger langsomt at traenge mig ind i samtalen. Goegleren er fra Ungarn og allerede vaeret afsted i et par uger. Han bor til i aften i et lille telt som han har taenkt sig at slaa op lidt ude for byen, og hans marionetdukke, goer sit arbejde saa godt, at han kan tjene til mere end bare smoer paa broedet. .. Jeg har desvaerre ikke noget telt med og kan ikke goere ham kunsten efter. Jeg har paa dette tidspunkt omkring 20 euro paa mig og er endnu ikke bevidst om mit invalide visa kort.. og er dermed i den tro, at jeg da bare gaar ned og finder det naermeste hostel.. Den begejstrede tilskuer er dog ikke sen til uden videre, at tilbyde mig husly. Han er har bopael i det centrale Leipzig og vil ikke vaere ked af lidt selvskab denne mandag aften. Jeg accepterer tilbuddet med kyshaand og foelger med ham. Han bor i en laekker 3 vaerelses lejlighed med balkon og store rum, som han kun deler med en anden. Huslejen ligger paa en smaa 500 euro, som de deler( ikke galt for en lejlighed i centrum af Leipzig). Den begejstrede tilskuer hedder Michael Kloeckner, 26 aar og er igang med at skrive en Phd inden for noget international kommunikation. Han tager med paa en lille sight seeing ud, ad en af de populaere gader ved navn Carl Liebmarkt strasse. Vi forsyner os med en omgang currywurst og senere lokale daaseoel, inden han viser mig ind i et gammel ruin. Ruinen har en paen hoejde og fra toppen nyder vi en formidabel udsigt udover solnedgangen i Leipzig. Vi udveklser tyske og danske gloser imens vi gaar tilbage til hans bopael... Vi faar en sidste oel paa hans balkon, inden jeg faar lov at dejse om paa hans lille fine laedersofa