Helmuth slynger bilen igennem det ene sving efter det andet, skoent at vejen ikke er ensrettet koerer han med den stoerste tiltro; til at der ikke kommer nogen modkoerende om hjoernerne. Han ser pludselig noget betuttet ud. Han hugger bremsen i, aabner koeler hjelmen. Han finder et lommetoerklaede frem og stiger ud. Helmuth har tidligere fortalt om sit erhverv som busmekaniker, saa min tillid til bilens tilstand er fortsat i top. Prolblemet er loest og saa er vi atter paa farten.

Vi stopper oppe over traegraensen. Han peger stolt rundt og fortaeller historier om det gamle slot Löwenstein, der glimter paa en af de hoejere bjergtoppe ude i horisonten. Vi naar lige at gaa et par skridt rundt om bilen, foer vi suser afsted igen. Som en anden Tarzan kaster han bilen ned ad de snoede smalle veje og foer jeg kan naa at sige beer vom faas er vi ankommet til en den lille landsby Hohenstein. Helmuth giver weissbier paa den lokale og fortaeller om herberget i byen. Det blev brugt som koncentrationslejr under krigen, men i dag er det herberg for unge mennesker, der besoeger stedet om sommeren. Da oellen har lagt sig naar vi en lille sightseeing i byen... Vi er paa farten igen rundt i det Sachiske landskab. vi koerer langs Elben og foelger den over den bro, der tidligere foerte mig til Bad Schandau. Da vi er hjemme ved ruinen, peger han paa den lokale bager og antyder, at han ikke er faerdig med at reklamere for Bad Schandau og den sachiske idyl. Jeg sover ganske udemaerket paa det ellers saa haarde underlag. Helmuth snorker saa det runger inde i sin kongesuite. Jeg naar lige at slaa en strej i husets toilet, der i dette tilfaelde er et gammelt bad kar. Huset har hverken stroem, vand eller varme, saa toiletbesoegende er bedst at goere foer man besoeger Helmuth. Han er i gavehumoer til morgen. Han naar at fylde mig med to kopper caffe latte og tre forskellige kaempe kager. Det er en svaer afsked. Det har vaeret virkelig hyggeligt og har virkelig oplevet gaestfriheden fra en fremmede, der overhovedet ikke kendte mig paa forhaand. Han tilbyder mig et lift, da han selv skal hjem i dag: Han er bor normalt i Zurich og har blot dette hus som ferie sted - hans eget lille frirum, hvor han kan vaere sig selv..  Jeg afviser dog og viser min interrail billet.. Han stikker 25 euro i haanden.. jeg afviser.. men han insisterer.. Saa da forlader jeg Bad Schandau 25 euro og en dejlig oplevelse rigere