inderligt smaahulkende men yderligt beskyttet af en koelig facade sidder jeg paa spor 3 og venter paa toget tilbage til Tyskland.. Jeg staar af i den foerste mulige tyske by: Bad Schandau. Hurtigt finder jeg banegaardskontoret og forklare mit problem paa en blanding af engelsk og tysk, jeg spoerger efter noget muligt internet. De udleverer et kort over byen; hvor de indtegner turistinformationens beliggenhed, her finder jeg baade internet og forhaabentlig en smule hjaelp. Der er dog ikke meget internet at slaas med; for en halv euro kan jeg faa en halv time til at komme i kontakt med omverdenen og faa forklaret situationen..heldigvis er baade mor og moster online. Jeg er noget saa omtumlet, men faar paa en eller anden maade formuleret problemet til moster.. Jeg skriver noget i retning : " kender du nogen; der bor i oestyskland.. mit visa er stoppet med at virke og skal have sendt et nyt hertil" Da internettet loeber ud starter moster en stoerre efterforskning og traekker paa alle sine tyske traade. I mens vader jeg rundt i Bad Schandqu og proever at taenke klart.. hvor skal jeg tage hen? Hvad skal jeg goere? skal tage tilbage til Leipzig og banke paa hos Michael? Jeg faar skrevet til ham og han ringer hurtigt.. Han ville gerne hjaelpe, men han er ikke hjemme. Han er dog villig til at afbryde det han er i gang med for at komme mig til undsaetning.. Jeg takker for tilbuddet men beslutter, at jeg vil klare den selv. Jeg gaar i Lidl og koeber de billigste ris og en 2 liters kildevand.. jeg beslutter tage overnatte i det fri under byens bro, med Trangiamad og sovepose.
Jeg vandrer ud ad byen og begynder mentale forberedelse til min foerste nat i det fri, da jeg faar oeje paa en man; der staar i kommune toej og fejer gaden foran mig.. Jeg samler mod til mig og henvender mig til manden paa mit bedste tyske. (Han forstaa nemlig ikke et kuk engelsk) Jeg tilbyder min frie arbejdskratt i mod kost og logi;;Han staar og taenker i en ti sekunders tid... pludselig saetter han kosten fra sig og beder mig foelge med.. Han foerer mig ind i en gammel ruin(der mest af alt ligner et spoegelshus) Han viser mig op af en stoevet knirkende trappe og viser mig det ene rum efter det andet.. de er proppede med bygge rod fra gulv til loft. Vi naar op paa oeverste etage, hvor husets kongesuiter befinder sig. Det ene er hans sovevaerelse. det er udstyret med en sovepose og et liggeunderlag; det andet er helt tomt. Han peger paa gulvet og venter paa mit svar. Jeg underskriver den usynlige kontrakt og takker for min plet paa gulvet.. Han oensker ikke noget af mig. Den eneste betingelse han har er: "keinen problemen" - i oevrigt hedder han Helmuth
Jeg faar lov til at koge mine ris ude paa hans lille graesplaene som han lige har slaaede. Helmuth passer sit arbejde og jeg passer min trangia. Han har dog ikke mere travlt end han ind i mellem spoerger ind til hvordan saadan en trangia fungerer. Da jeg er faerdig og har spist mig en portion Ris med aeble beder Helmuth mig om at pakke sammen; Han forsvinder ind i huset og kommer tilbage i en vindjakke og en kasket. Det er en helt ny Helmuth i et helt nyt tempo. Han snupper mine ting og hjaelper mig med at slaebe det op til resten af min baggage. Vi skal ud at koere... fortsaettes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar