dagene i Salamanca

Rejsen har nu foert mig til det nordlige Spanien.. Min sidste interrail for denne omgang blev til San Sebastian, der egentlig ikke egner sig til en rejsende der gerne vil leve billigt..

Fra d 17-19 maj opholder jeg mig i Salamanca.

Salamanca er en lille med meget charmerende by. Det er en af Spaniens äldste universitetsbyer og de gamle bygninger er meget velholdte og stadig i brug. I byen vrimler det med unge mennesker, barer og hyggelige restauranter

Fredag indlogeres jeg paa det foerste hostel paa min tur. Jeg er utaalmodig og traenger saadan til et bad og en ganske almindelig seng at sove i, saa jeg finder det foerste og det bedste, naermest Estacíon de Salamanca. I Salamanca har jeg en aftale med Roberto fra couchsurfing. Den gaelder dog foerst fra naeste uge, paa trods af det goer jeg forsoeget og faar hurtigt sendt en besked afsted paa naermeste netcafe. Han er paa pletten og foer jeg kan naa at klikke videre har han besvaret min besked. Han er noget overrasket :" Frederik!? What are you doing? jeg er tydeligvist for tidligt paa den men han beroliger mig. Vi aftaler at moedes pa Plaza de Mayor.  Resten af fredagen bruges paa sight seeing og et restaurantbesoeg. For 10 Euro serveres en salat til forret, to forskellige slags paella til hovedret og kafe og kage til dessert. Jeg er umiddelbart noget betuttet over at gaa paa restaurant alene, men bliver hurtigt budt selvskab. En australsk kvinde i 40'erne byder mig til sit bord og vi gaar hurtigt i hak.
Hun faerd med Camino del Santiago de Campostella ; ej at forveksle med camino del norte.
Hendes camino starter i Sevilla, og bevaeger sig nordpaa med vaesentlig laengere straejkninger end Camino Del Norte. Vi takker begge for en hyggelig aften og gaar hvert til sit

Loerdag bevaeger jeg mig til den storslaaede Plaza del Mayor. Det staar ned i staenger og er moej koldt. Jeg har ikke noget nummer til Roberto og satser paa hans trovaerdighed. Jeg stiller mig ind paa midten ifoert min poncho og sygsaek med det blaa fjällrävs regnslag (saa kunne jeg vist ikke vaere mere tydelig) Hvem ville ellers staa paa midten af en Plaza del Mayor i sillende regn. Roberto finder mig og vi genkender hurtigt hinanden. Vi spiser stor middag i universitetets kantine for 5 euro. Roberto er meget taalmodig og taler spansk saa langsomt han kan. Vi taler engelsk og spansk skiftevis, da han selv er igang med at laere engelsk. Og mit engelsk er min betaling for hans selvskab og madras i dag. Vi ender hjemme ved ham,  hvor klokken pludselig er blevet mange. Vi ser slutningen af Copa del Rey finalen mellem Real Madrid og Atlético Madrid.  Han byder mig en cerveza inden sengetid